DSC01237.JPG

Her er min historie om Green Care - Peder

Hvert medlem af bestyrelsen har en personlig baggrund for deres engagement

Jeg er selv vokset op på landet og har stor glæde af at være i naturen, og jeg har valgt at gøre det samme form mine børn. Jeg har både interessen for at fiske og jage, men også indsigten i have og landskaber og produktion. Jeg er uddannet Cand.Hort – eller på dansk: kandidat i havebrug – ved Københavns Universitet LIFE (KVL) med speciale i økologisk ciderproduktion.

Jeg har inden for de senere år arbejdet som fuldmægtig i Landbrugsstyrelsen, turistchef for Lolland Turistråd samt projektleder for Lolland Falster stift og Knuthenlund Gods. Tidligere var jeg Projektleder for udvikling i Landsbyer og Landdistrikter i Guldborgsund Kommune og koordinator den Lokale Aktions Gruppe (LAG-Lolland), samt projektleder for foreningen Lyttesholm Naturcenter.

Mit særkende er mit engagement i både æstetisk, gastronomisk og bæredygtig udvikling af landskaber. Jeg er engageret i at udvikle både offentlige områder, frivillige initiativer og private jordbrugsvirksomheder så de medvirker til at skabe attraktive rammer for liv, turisme og tilflytning. Jeg har en stor viden om hvordan natur, biodiversitet og produktion kan indpasses i vores landskab, haver og byer. Det er disse mærkesager, jeg gerne vil medvirke til at udvikle som medlem af bestyrelsen i Green Care Danmark.