Green Care - svaret på en ny tid efter corona-krisen

Opdateret: 20. juli 2020


Corona-krisen har lært os, at vi også kan have behov for anderledes ophold i naturen. Den traditionelle skovtur har brug for en opgradering og en tilpasning, så den kan opfylde nye formål så som at tilbyde aktive udfoldelser eller plads til ro og fordybelse på steder uden færdsel. Men også beskæftigelse i traditionel forstand kan være et ønske, når man er afholdt fra at beskæftige sig med det, der relaterer til éns arbejde. Så kan andre sysler aflede tankerne og bringe ro i sindet. Derfor har Green Care Danmark et dobbelt formål, nemlig både at afholde fysiske begivenheder og bringe mennesker i kontakt med hinanden og naturen på en forsvarlig og inspirerende måde, men i lige så høj grad er det formålet at dokumentere danskernes lokale muligheder og vise disse online, så de kan tjene til inspiration for mange.

Dette kan imidlertid ikke stå alene – en tilfældig praksis kan ikke altid føre til de ønskede resultater, og derfor er det også en del af formålet at formidle viden og forskning, så den kan blive bragt i spil hos både professionelle aktører og rundt omkring i foreninger og hjem, der har en bevidst holdning til at bruge naturen, haven, landbruget eller parken som fristed. Overalt er der nemlig nicher, der bare venter på at blive opdaget og anvendt for at mennesker kan opleve Green Care i praksis.

Du kan bidrage ved at melde dig ind i Green Care Danmark og være med til at udvikle og udbrede viden om, hvordan naturen og landbruget - de arealmæssigt største områder af Danmark - kan blive sat i spil til gavn for både raske og syge, unge og gamle.

Vi ses derude!

21 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Er du også glad for Green Care?

Følg os på Facebook!

©2020 by Green Care Danmark.